Den ukrainske hær mangler soldater, men ikke alle har tænkt sig at hjælpe i kampen mod Putins soldater. Det gælder mange ukrainske mænd, samt for 29-årige Andrii, der har boet i Danmark i 6 år. Den beslutning kan nu få endnu større konsekvenser som følge af en nyligt udstedt mobiliseringslov af Ukraines regering.
Af Frederikke Hecksher og Rosalina Kjeldsen Bendix
Dag for dag vokser krigens pris sig større i Ukraine. I menneskeliv. I ødelæggelser. I ressourcer.
D. 18 maj trådte en ny og omdiskuteret mobiliseringslov i kraft, som led i landets forsvarsstrategi i krigen mod Rusland. Loven kommer i kølvandet på manglende mandskab i den ukrainske hær.
Den nye mobiliseringslov kræver blandt andet, at mænd mellem 18-60 år opdaterer deres oplysninger i et militært register indenfor 60 dage, hvis de fortsat vil modtage konsultationer ved den ambassade, de er tilknyttet.
Det indebærer fornyelse af juridiske dokumenter såsom pas og ægteskabscertifikater. Når de har registreret sig, kan de potentielt blive indkaldt til militærtjeneste – uanset hvor de opholder sig i verden. Aldersgrænsen er derudover sænket fra 27 år til 25 år, hvor man fremover enten er ”egnet/ ikke egnet” til militærtjeneste. ”Begrænset egnet” bortfalder, og alle med den status skal igennem fornyet lægeundersøgelse.
“Vi har ét liv”
“Aldrig, aldrig mere. Nej. Det var 3-4 hårde år.”
Det siger 29-årige Andrii, når han bliver spurgt, om han kunne finde på at melde sig ind i den ukrainske hær. Da han var i starten af tyverne, var han i militærtjeneste i 3,5 år og tænker tilbage på det som en tid med meget lidt søvn og fysisk hård træning.
Han kom til Danmark for 6 år siden og bor i dag i en lille by på Djursland sammen med sin gravide kone og deres barn. Vi har valgt kun at bruge Andrii’s fornavn, af hensyn til hans sikkerhed. Vi er bekendt med hans fulde identitet.
Andrii har tid til at snakke på en telefonforbindelse, mens han kører til Aarhus for at købe varer til sit ene arbejde i et pizzeria. Han fortæller om, hvor dansk han føler sig og siger:
“Måske 7 ud af 10. Det er lidt svært at sige, men jeg tænker, jeg er mest dansk nu”.
Andrii er stadig ukrainsk statsborger og bliver derfor ramt af de konsekvenser, det får, hvis man ikke opdaterer sine oplysninger. Modstrider man sig mobiliseringen, kan der både vente bøder og fængselsstraf, hvis man vender tilbage til hjemlandet.
På trods af det, vil han stadig ikke registrere sig og dermed risikere at blive indkaldt til hæren.
Det er der flere årsager til, forklarer han.
”Hvis jeg kommer i krig og bliver dræbt, hvem betaler så huslånet her i Danmark, hvad med min kone og mine børn, hvem vil støtte mine forældre i Ukraine? De får ikke noget hjælp. Min mor, hun er handicappet. Hun får 500 kroner om måneden, hvordan kan hun leve for det? ”
Der skal være et land og et styre, man vil kæmpe for og den motivation, har Andrii svært ved at finde frem, fortæller han.
“Det er bare et land. Og … vi har ét liv. Jeg synes, at Ukraine er et lidt svært land med masser af korruption og dårlige ledere gennem mange år. Det er et kaotisk land, hvor de (politikerne) putter penge i deres egne lommer. Så vi, almindelige mennesker, skal gå og kæmpe for hvad? For deres interesse?”
Ikke den eneste “undviger”
Det er ikke kun Andrii fra Djursland, som Ukraines præsident vil prøve at mobilisere. I slutningen af december 2023 afslørede Volodymyr Zelensky, at det ukrainske militær vil mobilisere mellem 450,000-500,000 soldater.
Antallet af soldater varierer meget, men ifølge den britiske efterretningstjeneste er Putin i færd med at mobilisere 400.000 soldater. Kontrasten i styrkeforholdet er derfor mærkbar. Hvor den russiske hær næste år kan være oppe på 1.5 millioner mand, vil den ukrainske hær ”kun” bestå af 900.000 soldater.
Ukraine har efter en langtrukken proces modtaget en hjælpepakke fra USA på 426 milliarder kroner. Men landet har stadig hårdt brug for soldater og udskiftning af de trætte tropper ved fronten.
Dog mener Sofie Rose, postdoc ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, at tvang næppe er løsningen. Hun forsker i stigmatisering og maskulinitetsidealer blandt ukrainske mænd, som ikke ønsker at kæmpe.
Hendes forskning tyder på, at indskrænkning af civile mænds rettigheder og den nye mobiliseringslov virker demotiverende og distancerer mænd, der er flygtet til udlandet, fra Ukraine.
Sofie Rose har forsket i den situation, de ukrainske mænd i udlandet, står i lige nu. Foto: Rosalina Bendix.
Den nye rekrutteringspraksis har mødt stor modstand i befolkningen. Sofie Roses forskning har tegnet et spektrum: fra patriotiske mænd, der er stolte af at kunne tjene deres land, og mænd der ikke føler, at de skylder noget til Ukraine.
”Der er dem, der har en form for aversion imod styret eller imod korruption, men de har stadigvæk en større aversion mod Rusland, hvor tanken om, at Ukraine nogensinde skulle være russisk, er uudholdelig for dem.”
På trods af at han ikke har tænkt sig at melde sig til hæren, betyder landet også stadig meget for Andrii.
“Ukraine er et godt land, meget godt land faktisk, men der er masser af korruption med vores ledere. Landet er meget godt, det er et smukt land og jeg elsker faktisk Ukraine. Ikke regeringen, ikke selve regeringen.”
Skruen strammes
Hvis man kommer igennem en militærtjeneste, og overlever med det mentale helbred i behold, så er der en stor anerkendelse at høste i samfundet, hvor man bliver højt placeret i det sociale hierarki, siger Sofie Rose.
Omvendt er der andre i hendes forskning, der kalder det ukrainske styre for en røverregering, der ikke er til at stole på. For endnu en vigtig faktor er, at der er et stort skel mellem rig og fattig i Ukraine. ”Hvis man ikke har nogen penge, så kan man ikke betale sig fra at undgå at komme i hæren, så der er en stor afsky over for et korrupt og et uigennemsigtigt system.”
Afskyen for den ukrainske regering blusser op blandt dele af befolkningen, både som følge af et korrupt styre og en hård retorik mod dem, der ikke ønsker at melde sig til hæren.
I en kommentar på det sociale medie X skriver den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kubela:
»En mand i den værnepligtige alder rejser til udlandet og viser sin stat, at han er ligeglad med dens overlevelse, og så kommer han og vil modtage service fra staten. Sådan fungerer det ikke. Vores land er i krig.«
Sofie Rose bemærker en hårdere retorik mod dem, der nægter at kæmpe, hvilket kan have modsatrettede effekter blandt ukrainere. Skam kan få nogle til at vende tilbage, mens andre føler sig mere distancerede.
”Dem jeg har snakket med siger at jo mere de strammer skruen, og desto mere de udskammer mig, jo mere forsvinder min patriotisme,” fortæller Sofie Rose
Opslaget på X, fra den ukrainske forsvarsminister, har Andrii heller ikke meget til overs for.
“Ukraine har ikke givet noget til min familie. Overhovedet ikke. Man skulle selv betale for det hele. Og nu siger de, at du skal give dit liv. For hvad?”
Aflyst demobilisering
En del af frustrationen i Ukraine er den manglende demobiliseringsplan, som blev taget ud af den endelige version af mobiliseringsloven, der ellers havde foreskrevet demobilisering efter 36 måneders tjeneste. Det har forårsaget store protester i befolkningen og ved frontlinjen, da mange har tjent siden begyndelsen af invasionen i 2022.
En ny undersøgelse viser, at kun omkring 35 procent af de mænd, der endnu ikke er mobiliseret, er klar til at lade sig hverve, selvom man bliver lovet mere i løn, mere ferie og andre goder ved at trække i trøjen.
Den manglende udløbsdato på militærkontrakten, er en af hovedårsagerne til at mændene ikke har lyst til at melde sig, fortæller Sofie Rose.
“I det hele taget mangler der bedre forhold under tjeneste, bedre træning og mere selvbestemmelse i forhold til, hvilken enhed man bliver sendt til,” siger Sofie Rose.
Dog påpeger hun, at der er kommet mere selvbestemmelse i form af den enhed, som man bliver sendt til – men der er stadig lidt vej endnu.
Danmarks rolle
”Det store spørgsmål bliver, hvad sker der, når de 60 dage er gået, og der står mænd, som ikke har dokumenter. Vil de få lov til stadigvæk at arbejde? Det er oppe i luften lige nu,” siger Sofie Rose.
Den nye mobiliseringslov har delt vandene i det politiske landskab, hvor EU-lande huser 4,3 millioner ukrainske krigsflygtninge, hvoraf 860.000 af dem er ukrainske mænd i alderen mellem 18-60 år. Polens udenrigsminister har meldt ud, at de ikke vil beskytte militærnægtere, og Litauens forsvarsminister har åbnet muligheden for at afskære de ukrainske mænd fra sociale ydelser, arbejds- og opholdstilladelser.
I Danmark er det stadig uvist, hvordan man vil forholde de ukrainske mænd, der opholder sig i Danmark, til loven.
Det danske engagement i Ukraine viser sig flere steder i bybilledet. Fotos: Frederikke Hecksher.
Christian Friis Bach, udenrigsordfører fra Radikale Venstre, mener, at det er en samtale, der skal løftes op på europæisk niveau. Han påpeger, at man på sigt kan vurdere, om ukrainske våbenføre mænd har et gyldigt beskyttelseskrav, og fortsat skal få arbejds- og opholdstilladelser.
“Vi har ikke truffet en konklusion, men i lyset af de meldinger fra den ukrainske regering og fra nogle EU- lande, så er det en vigtig samtale, man skal have i EU, fordi der er fri bevægelighed mellem landene. Hvis vi alene prøver at gøre noget i Danmark, så kan de ukrainske mænd i Danmark flytte sig videre.”
Udenrigsordfører Michael Aastrup fra Venstre vil ikke blande sig i, hvad den ukrainske regering gør ift. deres borgere.
“Vi lægger ikke pres på mændene, det kan vi ikke rent juridisk. Vi kører ikke rundt og samler ukrainere op, og sender dem hen til den ukrainske ambassade. Det vigtige er, at hvis du ikke har en lovlig grund til at opholde dig i Danmark, så er det Udlændingestyrelsen, der tager sig af det.”
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Arendtsen delte ud af sin holdning til Kristeligt Dagblad d.14 maj. “Danmark burde slet og ret bare udvise de ukrainske mænd bosat i Danmark, der er erklæret egnede til at deltage i landets krigsindsats,” fortalte han.
Sofie Rose ser det dog meget usandsynligt, at Danmark vil begynde at udlevere de ukrainske mænd, men tilføjer:
“Der kan komme nogle sindssygt bureaukratisk besværlige problemer ud af det her, hvis ikke man snart kommer med en løsning på, hvad man helt teknisk vil gøre for dem, hvis pas udløber, og hvis arbejds- og opholdstilladelse dermed også udløber.”
Selvom Andrii stadig elsker Ukraine, satser han på, at hans tilhørsforhold til Danmark kan ende i et dansk statsborgerskab, når hans pas udløber om et par år.
Fristen for registrering er den 18. juli 2024.
Vi har forsøgt at kontakte Udlændingestyrelsen for at høre, hvordan de forholder sig til situationen angående den nye mobiliseringslov. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.